Valdres FK sin nye trenar, Ole Skouboe, er vant til litt av kvart. Han har som kjent vore i Hellas både som spelar og trenar, og der gjekkk det ikkje alltid fredeleg for seg. Så dersom Drageberget eller andre supportarar skulle skru opp temperaturen, vil det neppe gjere nemnande inntrykk på Skouboe. Vi har tillate oss å sakse litt frå nettstaden bold.dk.
- Det var i 1977, og jeg havde kontraktudløb med svenske
Helsingborg. Et
par grækere havde set mig i en kamp, hvor jeg spillede rigtig
godt, og
så havde jeg pludselig et tilbud fra Aris Saloniki i hånden. Jeg
havde
ikke været i Grækenland før på det tidspunkt, og jeg blev faktisk
den
første skandinav i græsk fodbold. Sådan en havde de ikke haft før,
siger
Ole Skouboe til bold.dk. (...)
Skouboe lykkedes med sin mission. I tre sæsoner var han så
dominerende
på den centrale midtbane, at grækerne stadig den dag i dag finder
plads
til ham på de All Star-hold, aviserne med jævne mellemrum disker
op med.
- Mit sidste år dernede sluttede vi á point med Olympiakos
på
førstepladsen. Men målscoreren turde de ikke lade være afgørende
dernede
dengang af frygt for, at nogle af kampene ville ende 10-0 eller
12-0,
så vi skulle ud en regulær mesterskabskamp, som vi desværre tabte
2-0,
fortæller Skouboe, der i flere tilfælde stiftede bekendtskab med
de
meget passionerede græske fans, som han dog fik et glimrende
forhold
til.
- Fyrværkeri og diverse kasteskyts var en del af hverdagen
dernede, ligesom vores biler ofte blev smadret eller skilt ad,
hvis
fansene ikke var tilfredse med, hvad de havde set. En enkelt gang
måtte
vi eskorteres til lufthavnen efter en udekamp på Kreta, hvor
hjemmeholdets fans havde været meget utilfredse med mig, fordi jeg
havde
taget bolden med hånden og var faldet lidt let i deres felt.
Vi vandt kampen 1-0, og politiet måtte beskytte os hele vejen
til
lufthavnen. Men på vej ud i spillerbussen trak en ophidset fan en
kniv,
truede mig og sagde, at han vidste, hvor min familie og jeg boede.
Jeg
nåede dog ud i bussen, men vinduet hvor jeg sad blev så smadret af
en
flyvende sten, fortæller Skouboe, der først fik lov at lette
fra
lufthavnen, da militæret havde spulet de mest vanvittige fans væk
fra
landingsbanen med vandkanoner.
- Men jeg fik et godt forhold til
vores fans. Mange af mine holdkammerater gemte sig i
omklædningsrummet
efter et nederlag, men jeg gik ud og tog skraldet. Til at begynde
med
var de selvfølgelig meget ophidsede, men efterhånden fik de
respekt for,
at jeg turde, og deres reaktion ændrede sig til klapsavler i
stedet,
siger Skouboe, der i 1980 efter endt kontraktudløb rejste fra
Grækenland
og iøvrigt nåede sin sjette og sidste landskamp under Sepp Piontek
det
samme år. (...)
Tilbage til kriseramte Aris
- De har mange gange tidligere taget fat i mig,
og jeg har altid sagt;
okay, okay, hvis lokummet virkelig brænder en dag, så skal jeg
nok
hjælpe. I efteråret 2003 blev det så virkelighed. De havde
allerede
fyret to trænere den sæson, og alt - virkelig alt - sejlede.
Klubben
var i dyb gæld, de spillede ikke på deres egen stadion, da det var
ved
at blive lavet om til OL, og nedrykningstregen var kun ét point
væk.
Nordjyske Medier var heldigvis så flinke, at de lod mig tage
tre
måneders orlov, og jeg kom derned og første kamp var mod Perugia i
UEFA
Cuppen. Det var en stor mundfuld, men vores fokus lå også i
ligaen. Vi
var ni point fra stregen, da jeg rejste hjem igen, så det var en
succes.
- Jeg skal da indrømme, at jeg fik lidt blod på tanden af
det
ophold, men problemerne var bare så enormt store dernede, så jeg
rejste
hjem igen. Men jeg var meget lykkelig over, at jeg havde været med
til
at hjælpe klubben lidt, siger Skouboe, der siden har fået flere
konkrete
tilbud fra andre klubber dernede. (...)
- Jeg har alle de kurser, der skal til, og jeg føler mig
up-to-date. Jeg
forlader en god fast stilling uden noget på hånden, men jeg
trænger til
at prøve noget nyt, og det kunne sagtens være noget med fodbold.
Jeg er
åben for det hele. Også et eventyr i udlandet, hvis
det byder sig,
slutter Ole Skouboe.
Publisert 13.12.2010
(Uthevinga er gjort av oss.)